2023 Menu
6 To Veje 3
Uge 6, 2023
af Rick Joyner
Da Jesus blev spurgt af sine disciple om tegnene på tidens ende, var det første, han advarede dem om, var bedrag. Det var et chok da han forklarede, at nogle ville hævde, at han Jesus, i sandhed var Kristus, som vi ser i Matthæus 24:4-5: "Sørg for, at ingen vildleder jer. For mange vil komme i mit navn og sige: 'Jeg er Kristus' og vildlede mange."
Bemærk, at han sagde, at disse bedragere ville komme i hans navn og sige, at han, Jesus, var Kristus, men de ville bedrage mange. Nogle har misforstået dette for at sige, at disse bedragere ville komme og sige, at de var Kristus, men det er ikke, hvad Jesus sagde.
Fjenden har sået rajgræs på Herrens mark. Rajgræs ligner hvede, men de er giftige. Da de ligner hvede, er det svært at skelne dem som ukrudt, indtil de modnes. Ved høsttid bøjer hvede sig, mens ukrudt forbliver oprejst. Med ægte åndelig modenhed følger stigende ydmyghed, ikke stolthed. Dem, der ikke bøjer sig ned i modenhed, er ukrudtet.
Ved høsten vil alle de frø, der er blevet sået i mennesket, komme til fuld modenhed. De falske vil modnes i stolthed, mens kongens sande børn vil vokse i ydmyghed og den nåde, som Gud giver til de ydmyge. Det var således svært for den unge menighed i Jerusalem at acceptere apostlen Paulus' omvendelse, indtil de tydeligt kunne se frugten af hans omvendelse, hvilket tog tid. Farisæerne gav den unge kirke sin største udfordring ved at forsøge at underkaste de nye kirkeomvendte, som endnu ikke havde ændret sig, under loven.
Husk altid, at mens vi stræber efter "fred med alle mennesker", får vi også at vide i Hebræerbrevet 12:14 at søge "helliggørelsen, uden hvilken ingen vil se Herren." Disse to sysler skal holdes sammen. At "stræbe efter fred med alle mennesker" kræver, at vi forholder os til mange uhelliggjorte mennesker, og ved at gøre det, vil kun en tilsvarende stræben efter helliggørelse holde "farisæernes surdej" ude af vores liv.
Dette er ikke let at navigere, men det er ikke meningen, at det skal være nemt. Herren selv er det største eksempel på, hvordan man gør dette: Vi vandrer i Guds kærlighed og medfølelse, som er helt anderledes end menneskelig kærlighed og medfølelse. Efterhånden som vi modnes, vil vi også lære forskellen mellem disse.
At stræbe efter fred med andre betyder ikke at stræbe efter enighed. Tænk på, hvordan Jesus, den mest hellige, hellige person, der nogensinde har vandret på jorden, tiltrak syndere, mens han frastødte farisæerne, som også var hengivne til at leve hellig, indviet liv, dog gennem deres egne gerninger. Jesus, som tilsyneladende havde ubegrænset nåde for syndere, havde ingen nåde for de selvretfærdige. Hvorfor? Fordi selvretfærdighed er det største og mest dødbringende af bedrag, og den største fjende af Guds retfærdighed, som kun kan opnås gennem Kristus og hans offer.
Mange kristne ser ud til at være fromme, men har dog mere tillid til deres egen retfærdighed og deres eget kors end til Kristi retfærdighed og kors. Mange har mere tro på deres egne ofre for at opnå accept hos Gud, end de har på Jesu kors – det eneste, der kan forene dem med Gud. Selvretfærdighed kan fremstå som "hellighed". Dette er frugten af den gode side af Træet til Kundskab om godt og ondt, som er forankret i menneskelige forsøg på godhed, men ikke Guds forsyning for os. Den gode side af det træ er lige så dødbringende som den onde side.
At være hengiven og nidkær er ikke forkert og er et stort ønske, hvis det gøres ud fra et hjerte af kærlighed til Gud. Men at søge Guds accept, som vi allerede har gennem Jesus, er det ikke. Den laodikeiske kirke blev instrueret i at omvende sig fra sin lunkne ånd og blive nidkær. Vores motivation for iver er det, der gør forskellen. Er vi nidkære for Herren og hans herlighed, eller nidkære for det, der er vores? Sætter vi vores lid til vores egen retfærdighed og ofre, eller til hans? Beskyt dig selv mod farisæernes surdej, som ville have dig til at basere dit forhold til Gud på dine egne gerninger.
Ugens Ord 7
OP